-
Ingen produkter
Korrekt ernæring er essentiel helt fra den begyndende planlægning af et nyt føl til selve folingen. Når først føllet har meldt sin ankomst er korrekt ernæring mindst ligeså vigtig for at opnå et sundere føl, unghest og til sidst ridehest.
I de første måneder kommer størstedelen af føllets ernæring fra moderens mælk, så fokus skal være på at fodre sin hoppe til at kunne understøtte en optimal laktation.
Laktationen er i sig selv den mest fysiologisk krævende periode i en hoppes liv. En lakterende hoppe giver 3 % af hendes kropsvægt dagligt til mælkeproduktionen og næringsstofbehovet er på fuld højde med løbsheste i fuld træning!
Når mælkeydelsen er på sit højeste (når føllet er få uger gammelt), er hoppens næringsstofbehov det dobbelte af sit behov ved absolut vedligehold. For at kunne understøtte føllets hurtige vækst i disse måneder, er det derfor nødvendigt at tildele nok fordøjelig energi og protein af en god kvalitet, så hoppen kan producere mælk af en høj kvalitet til føllet. Når mælkeydelsen peaker, kan en hoppe producere op til 18 liter mælk dagligt. Det kræver selvfølgelig, at hoppen også får nok frisk vand dagligt. Mikronæringsstofferne som Vitamin A, calcium, fosfor, jern, kobber og zink vil ligeledes være i høj kurs for hoppen i denne tid.
Græs er en perfekt kilde til at opnå hoppens næringsstofbehov i form af fordøjelig energi og protein. Men højst sandsynlig skal der også tilskudsfoder til for at opnå behovet og balancere manglerne i græsset. Hvis din hoppe er i god foderstand og altså ved godt huld, så kan et koncentreret/balanceret tilskudsfoder formentlig være nok. Men hvis din hoppe er i ringe huld, så vil et specifikt hoppe-foder, der giver mere energi og protein være ideelt at vælge.
Fra føllet er tre måneder, vil næringsstofferne i hoppens mælk begynde at falde for at gøre klar til en fravænning, når føllet er 4-6 måneder gammelt. Mindre mængder af et egnet tilskudsfoder til føl, baseret på føllets vækst og huld, kan introduceres langsomt for at erstatte det faldende niveau i mælken. En begyndende fodring kan både hjælpe på føllets huld og almene tilstand ved fravænning, samt hjælpe føllets fordøjelsessystem og mikrober med tilvænningen til en ny kilde til foder. Det kan ligeledes være fordelagtigt at tildele et foder/tilskud med gærbaseret prebiotika for at understøtte mikroorganismerne i bagtarmen og lave overgangen så blid som mulig.
Når næringsindholdet i hoppen mælk falder, kan hendes foder blive reduceret. Efter fravænning kan hun blive fodret helt som normalt ud fra hendes huld samt mængden af træning. Hvis din hoppe har tabt sig under laktationen, er det vigtigt, at du får bygget hende op igen.
Uanset, hvordan føllets fremtid ser ud, så er hovedformålet at understøtte dens genetiske vækst-potentiale. Fravænnende føl har brug for en god proteinkilde indeholdende essentielle aminosyrer som lysin, threonin og methionin til vækst. Råvarer som ærter, hørfrø og soja har alle en særdeles god aminosyreprofil.
Føl når 50 % af deres voksne højde allerede som 6 måneders og 90 % i det først år. Men det er vigtigt, at væksten er jævn og langsom, så den rette energi i foderet er en afgørende spiller. Grovfoder skal altid være basen i foderplanen; både for at opretholde en sund og velfungerende fordøjelse og som energikilde til korrekt vækst. Hvis dit føl fravænnes om sommeren, er græs ideel at tildele for at opnå al den energi, som er nødvendig. Hvis fravænning først sker hen mod efteråret og vinteren, vil en god kvalitets wrap med høj fordøjelighed være ideel til vækst og huld.
Hvis der er behov for ekstra kalorier, kan fordøjelige fibre som græspiller og roefibre sammen med kilder til olier som hørfrø og soja, være ideelle at tildele. Foder, som indeholder disse råstoffer vil hjælpe med at opnå den rette energi til kontrolleret og stabil vækst.
Vitamin A, D, E og mineralerne som calcium, fosfor, kobber og zink er fundamentale for vækst og korrekt udvikling. Disse kan tildeles føllet gennem et høj-specifikt balance-tilskud eller anbefalet mængder af et avlsfoder, hvis dit føl eller unghest har brug for mere energi for at opretholde vækst og huld.
Overvågning af dit føls vækst via kontinuerlig vægtmåling kan hjælpe med at overvåge potentielle problemer. Føl, som har en hurtig vækst, vil have en stejl kurve, hvilket tyder på for mange kalorier/fordøjelig energi, mens dem som vokser mere langsomt vil have en mere flad kurve. Observationerne vil give dig en retning på, om du skal tilrette foderplanen for at få en mere stabil og fladere kurve, hvilket er sundere for det voksende føl.
Ligeledes kan muskel score være et hjælpsomt værktøj, da det kan fortælle noget om, hvor godt føl og åringers protein behov bliver mødt. Ud fra dette kan du justere proteintildelingen, hvis det er nødvendigt.
Kontinuerlig brug af Body Condition Scoring (huldvurdering fx ud fra Henneke-skalaen) er også værdifuldt som hjælp til at kunne opretholde en stabil vækstrate.
Ved korrekt omsorg og ernæring for både din hoppe og føl gennem alle stadier af vækst og udvikling, kan du hjælpe med at producere en stærk, sund hest med dette fundament for en lang og succesfuld karriere – uanset, hvad det så måtte være.