Hø og wrap er de mest anvendte typer af grovfoder som bruges til heste om vinteren. De er begge gode kilder af fibre til heste, men har forskellige ernæringsmæssige egenskaber, som er et resultat af hvordan de er bearbejdet. Hvad er forskellene og hvad betyder de i forhold til at sørge for den rigtige næring til din hest det kan du læse mere om her.
Fodring med hø
Hø består af tørret græs. Græsset bliver normalt høstet mellem maj og august, på et relativt modent stadie i væksten, herefter bliver det tørret fuldstændig. Efter tørringen er vandindholdet i hø meget lavt, men kan også miste nogle at næringsstofferne. Tørstofprocenten (TS%) af hø ligger omkring 80-98% (NRC, 2008) og sukkerindholdet er normalt omkring 10%, men kan være væsentlig højere eller lavere afhængigt af græsarten.
Tabet af næringsstoffer og græssets modenhed betyder at indholdet af fordøjelig energi (Digestible Energy – DE) gør det til et grovfoder med lavt kalorie indhold. Hø er derfor et godt valg for nøjsomme heste og heste på vedligehold eller i let arbejde, men for heste med højere energi behov kan der være behov for at supplere med ekstra foder. Hø er godt at fodre ad-libitum til de fleste heste uden at bekymre sig om at hesten tager på.
Fodring med hø til forfangne heste eller ponyer
Har man heste der lider af stofskifte sygdomme og/eller er forfangen, er det ofte nødvendigt at reducere indholdet af sukker i høet, så det totale indhold af Non-Structural Carbohydrates (NSC) – som svare til indholdet af sukker plus stivelse, er 10% eller mindre. Traditionelt har man brugt iblødsætning af høet i vand, som den bedste løsning på at reducere indholdet af sukker eller Water Soluble Carbohydrates (WSC) men nyere studier (Longland et al., 2011) har vist at for at få en bemærkelsesværdig reduktion af WSC skal høet stå i blød i omkring 16 timer, hvor efter det er meget lidt spiseligt. Derudover fandt det samme studie at WSC indholdet i 7 af de testede hø typer forblev over den anbefalede øvre grænse for forfangne heste og heste med stofskiftesygdomme. (100g/kg kropsvægt), trods et gennemsnitligt tab på 27%.
Det har vist sig at dampning af hø reducere WSC signifikant (Earring et a., 2014; James et al. 2013; Moore-Colyer et al., 2015), men resultaterne har været meget varierende, og i nogle tilfælde er reduktionen af WSC ikke tilstrækkelig. Dampning kan dog være en god metode for hø med et moderat indhold af NSC, som ikke er for højt over det ideelle NSC niveau på 10%. Med reduktionen af WSC via dampning bringes indholdet af NSC til et sikkert niveau. Hø med lavt NSC kan produceres ved at bruge græstyper med lavt indhold af NSC, og/eller slå høet på tidspunkter hvor NSC indholdet er naturligt lavt, fx om natten eller efter overskyet vejr. Dette hø kan være en ideel løsning for forfangne heste og heste med stofskifte sygdomme, uden at sætte høet i blød eller dampe det.
Hø – fordele og ulemper
Hø er økonomisk da det er billigt i indkøb og bliver det opbevaret korrekt, vil holdbarheden være relativ lang. Hø er dog tilbøjeligt til ophobning af støv og skimmel spore, som ikke er ideelt for heste med støvallergi, luftvejslidelse og heste der ofte er på stald
Hø kan sættes i blød, så støvsporer bindes til høet og ikke længere er loftbårne, men det betyder støvsporene sluges i stedet for at blive indåndet, og kvaliteten af høet er reduceret.
Et nyere studie (Moore-Colyer et al., 2014) har fundet at iblødsætning af hø øgede den bakterielle forurening, som medfører en reduceret hygiejne af høet, hvilket potentielt kan svække hestens helbred. En bedre støvreduktion, hvor man samtidig bibeholder en god kvalitet i høet, kan opnås ved dampning snarere end iblødsætning. Det samme studie fandt at dampning reducerede antal af skimmel og bakterier signifikant (Moore-Colyer et al. 2014).
Fodring med wrap
Wrap er græs der er blevet slået tidligere og på et yngre vækststadie end hø hvorefter man lader det tvangsmodnei stedet for at tørre det fuldstændigt. Dette betyder at wrap har et højere vandindhold end hø og en lavere TS%, typisk omkring 50-65% (NRC, 2008).
Hvordan er næringsværdien i wrap i forhold til hø?
Den lavere TS% i forhold til hø, betyder at der skal udfodres en større mængde af wrap, for at sikre at heste får tilstrækkelig fibre. Dette er vigtigt da tilstrækkelig med fibre er essentielt for et sundt og velfungerende fordøjelsessystem, varmeproduktion og bibeholde den tilstand hesten er i.
Som en tommelfingerregel skal der udfodres 1¼ mere wrap end hø, det er dog afhængigt af TS indholdet i wrappen.
På grund af det høje vand indhold i wrap, er det nødvendigt at wrappe det for at forhindre fordærv, ved at skabe et anaerobisk miljø. I det anaerobiske miljø starter en fermentering, der resultere i et fald i pH som hæmmer fordærvende organismer.
Gennem fermenteringen omdannes sukker i wrappen til mælkesyre og flygtige fedt syre (volatile fatty aids (VFA)), dette betyder at wrap faktisk normalt er lavere i sukker indhold end hø. Derimod har wrap et højere indhold af protein og er mere fordøjeligt end hø, hvilket giver det et højere indhold af fordøjelig energi (DE). Hestene får altså mere ud af wrappen så ofte er det ikke ideelt at bruge wrap til overvægtige heste eller dem der har let ved at tage på i vægt, lider af stofskifte sygdom eller er forfangne, med mindre man laver en analyse af produktet. Derudover det syrlige indhold i wrap, som resultatet af fermenteringen betyder at det måske ikke er ideelt for heste med mavesår eller er sensitive i tyktarmen og blindtarmen.
Hvorfor vælge wrap?
Wrap er godt til heste i normalt arbejde, unge heste med højere energi og protein behov til vækst og ældre heste som har behov for et grovfoder der er letfordøjeligt.
Selvom wrap normalt er dyrere at købe end hø, betyder dets højere fordøjelighed at behovet for ekstra foder kan reduceres, herved er wrappen mere omkostningseffektiv. Det betyder også at heste med et højere energi behov, potentielt kan holdes på en 100% grovfoder diet, dog med tildeling af vitaminer og mineraler ved siden af.
Derudover er wrap støvfri, så det er et godt valg til heste med luftvejsproblemer. Når en wrapballer er åbnet skal den bruges i løbet af få dage, så det er ikke altid økonomisk for hesteejere der kun har en eller to heste.
Husk…
Det vigtigste at se på når du skal vælge mellem hø eller wrap, er at sikre sig at det er grovfoder af god kvalitet. Hø og wrap har forskellige fordele som man skal tage i betragtning, sammen med hestens nærings behov. At fodre med begge er ofte en god måde at skabe variation i hesten diet og kan hjælpe at øge den naturlige fødesøgnings adfærd hos hesten.
Denne artikel er oversat fra engelsk til dansk af agronom AK Sanggaard
Original artikel: ”Hay v Haylage – which is right for your horse?”
Kilde: http://castlehorsefeeds.com/hay-v-haylage-right-horse/
Kilder:
- Earing, J.E., Hathaway, M.R., Sheaffer, C.C., Hetchler, B.P., Jacobson, L.D., Paulson, J.C. and Martinson, K.L. (2013) Effect of steaming on forage nutritive values and dry matter intake by horses. Journal of Animal Science, 91, pp5813-5820.
- James, R. and Moore-Colyer, M.J.S. (2013) Hay for Horses: The nutrient content of hay before and after steam treatment in a commercial hay steamer. Proceedings of British Society for Animal Science Conference, Nottingham.
- Longland, A.C., Barfoot, C. and Harris, P.A. (2011) Effects of soaking on the water-soluble carbohydrate and crude protein content of hay. Veterinary Record, 168(23), Available from: http://veterinaryrecord.bmj.com/content/168/23/618.short?ssource=mfr.
- Moore-Colyer, M.J.S., Lumbis, K., Longland, A. and Harris, P. (2014) The Effect of Five Different Wetting Treatments on the Nutrient Content and Microbial Concentration in Hay for Horses. PLoS ONE 9(11): e114079. Available from: http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.371/journal.pone.0114079.
- Moore-Colyer, M.J.S., Taylor, J.L.E. and James, R. (2015) The Effect of Steaming and Soaking on the Respirable Particle, Bacteria, Mould, and Nutrient Content in Hay for Horses. Journal of Equine Veterinary Science, 39, pp. 62-68.
