Warning: unlink(/home/uuzubyhg/storage/cache/cache.catalog.language.1761179829): No such file or directory in /home/uuzubyhg/public_html/system/library/cache/file.php on line 68 Fodring og pleje af heste i ekstremt vejr
 

Fodring og pleje af heste i ekstremt vejr

Skrevet af W360 05/03/2018 0 Comment(s)

Selvom heste er gode til at tilpasse sig det kolde vejr, skal de stadig fodres og passes hensigtsmæssigt, når ekstremt vejr rammer. Følg disse væsentlige retningslinjer for at hjælpe med at holde din hest glad og sund, når det er koldt og snedækket udenfor.

 

Sørg for fibre og varme

Når temperaturen falder, stiger hestens energi behov for at opretholde en kropstemperatur på 38 grader. Hvis ude temperaturen kommer ned under en bestemt grænse, Lower Critial Temperature (LCT), har heste behov for ekstra foder og beskyttelse for at holde varmen og opretholde deres kropstemperatur. I Danmark skal temperaturen normalt ned under 0 til 5 grader afhængigt af pelslængden, alder og huld, for klippede heste ligger grænsen lidt højere. Dette er faktisk meget lavere end de fleste hesteejere regner med og betyder at vores heste kan klare koldt vejr langt bedre end man regner med. 

Men med den massive kulde, der i øjeblikket rammer os, oplever vi temperaturer under vores hestes LCT, og derfor skal vi sikre, at vi hjælper med at holde vores heste varme og sørge for de har det godt for at få dem igennem kulden.

Som en generel regel stiger en hests energibehov i koldt vejr med 1% for hver grad temperaturen falder under LCT. Tildeling af grovfoder i god kvalitet er den bedste måde at tildele ekstra energi og varme din hest op i det kolde vejr. Den mikrobielle fermentering af grovfoder i bagtarmen producere varme som hjælper med at holde din hest varm indefra. 

 

En nem guideline at følge er at en udvokset hest har behov for 2% mere grovfoderfor hver grad temperaturen falder under LCT. For eksempel, hvis din hest får 10 kg grovfoder pr dag, så har den have 0,2 kg ekstra pr grad, så hvis temperaturen falder 10 grader under LCT, skal den have ca 2 kg grovfoder ekstra pr dag for at opretholde kropsvarmen ved den temperatur. Ekstra grovfoder gives på folden hvis hesten bliver lukket ud, det er ekstra vigtigt hvis der ligger sne, og hesten kan have problemer med at komme til græsset. Det kan være en fordel at sætte mængden af grovfoder op mindst 24 timer før kulden sætter ind, så hesten er forberedt.

 

Heste i god huld, med et tyk vinter pels burde klare sig fint i kulden med den ekstra tildeling af grovfoder. Hvis du har en ældre, klippet eller undervægtig hest, bør den også have et dækken på for at hjælpe med at holde varmen. 

 

Maximer vand indtag

At sikre at din hest får nok vand er meget vigtigt i koldere vejr, da den vil være tilbøjelig til at drikke mindre, jo koldere det bliver. Derudover vil hesten, hvis den får ekstra foder såsom hø, kræve mere vand, fordi det er mere tørt end græs.
Vandtrug og vandspande kan nemt fryse til når temperaturen falder, så det er vigtigt at bryde isen. Tilsætning af varmt vand til at opvarme drikkevand, har vist sig at øge vandindtaget. Derudover, tilsætning af 1-2 spiseskefulde salt til foderet er en god måde at stimulere tørsten for en god hydrering. Isolering af vandhaner, for at forhindre at de fryser til, er en god ide for at sikre at du har vand du kan give til din hest. 

 

Sørg for tilstrækkelig læ

Læ er specielt vigtigt når din hest er lukket ud, for at give den muligheden for at komme ud af den ekstreme kulde. Heste med adgang til læ kan bevare op til 20% mere kropsvarme end heste i mere ekstreme områder. Et skur med 3 sider er ideelt for at hjælpe hesten med at holde varmen men naturligt læ fra træer vil fungere lige så godt. Strøelse i skuret kan opfordre hesten til at lægge sig ned, dette kan reducere overflade varmetabet med 20-25%. Hvis dit skur er stort nok, kan grovfoder gives i skuret, for at gøre det muligt for heste at æde mens den er i læ


Opmuntre til bevægelse

At blive lukket ud at altid gavnligt for din hests sundhed og muligheden for at bevæge sig rundt på et stort areal vil producere varme til at holde hesten varm. Ofte vil heste i koldt vejr holde op med at æde og løbe rundt for at varme sig selv op, så det er vigtigt muligheden til at gøre det.

Fordeling af bunker af grovfoder rundt om på marken kan hjælpe med at motivere hesten til at bevæge sig rundt og skabe mere varme. De fleste heste, når de har fået muligheden for at vende sig til kulden, fortrækker ofte og har det bedre udendørs.

Hvis du beslutter at opstalde din hest inde som beskyttelse mod kulde og sne, så prøv at få hesten ud i løbet af dagen for at muliggør bevægelse og skabe varme.

Ved at være forberedt på ekstremt vejr, med den rette pasning og fodring, kan du hjælpe med at sikre, at det bliver mindre udfordrende, og din hest forbliver glad og sund hele vejen igennem.


Forbliv varm

 

Efterlad en kommentar